Meditation
Vi lever i en højteknologisk verden hvor vi dagligt bliver bombarderet med indtryk. Det er en fascinerende verden med fart på og hvor mulighederne for at blive stimuleret og underholdt er uendelige.
Faren er at vi nemt kan blive passive deltagere i en virtuel verden. Vi kan blive overvældet og miste kontakten med vores indre kerne af ro og nærvær.
Når vi kommer væk fra vores dybere væren, oplever vi uro, angst og negativ tomhed, når vi skruer ned og lukker af for de ydre stimuli som fx internettet, TV eller radio.
Vi har mistet kontakten til vores sande natur - vores indre ro og væren hvor vi bliver næret og føler os hele - hvor vi kan være tilstede i nuet og møde livet med fuldt nærvær og meningsfuld dybde.
For at få kontakt med din væren må du skabe kontakt til stilheden – den dybe indre fred hinsides tankernes evige kværnen.
Meditation er efterhånden et nødvendigt værktøj til at sætte farten ned og træne opmærksomheden – rette opmærksomheden indad - og komme i kontakt med den fredfyldte væren og stilhed der altid er tilgængelig.
Meditation vil altid være en del af de individuelle sessioner.
Jeg afholder også kurser i afspænding og meditation.
