Om Diamond Logos

En langsigtet udviklingsvej, der på samme tid tilbyder en psyko-spirituel personlig udviklingsproces, et støttende fællesskab, samt en omfattende forståelse og indsigt i menneskelige muligheder.
Diamond Logos ledes af Faisal Muqaddam, som sammen med A.H. Almaas udviklede The Diamond Approach.

Diamond Logos er en vej til selvudvikling og personlig vækst som integrerer moderne psykologi og gammel spirituel visdom.
Diamond Logos er på den ene side en kompleks og omfattende teoretisk forståelse af hvad det vil sige at være et levende menneske med inspiration fra budhistiske, sufistiske og kristne traditioner, kombineret med den vestlige psykologiske udviklingsforståelse.
Og på den anden side er Diamond Logos et meget konkret og oplevelsesbaseret redskab til personlig udvikling, hvor vi, nysgerrigt, engageret og modigt går på opdagelse i hvad det vil sige at være menneske.

Diamond Logos er et dybtfølt og oplevelsesorienteret hjerteanliggende, en opdagelsesrejse dybt ind i os selv, vores forhold til livet, vores familie, job og følelsesliv, vores liv som det udfolder sig fra øjeblik til øjeblik.
Det er det konkrete og oplevelsesbaserede der er i centrum. Og det der gør Diamond Logos til et dynamisk, spændende og levende bud på en personlig, psykologisk og spirituel udviklingsvej.

Diamond Logos undervises i en kombination af præsentationer, øvelser, gruppe og individuelt arbejde og meditationer.

Diamond Logos tilbyder en vej hvor vi med lidenskab og præcision undersøger vores indre og ydre oplevelser, så vi kan genskabe kontakten til vores essentielle natur og dens mange manifestationer, f.eks. vores uforbeholdne selvværd, indre tillid og støtte, dyb fred, sikkerhed, glæde og tilfredshed.

Det er gennem denne genskabelse af kontakten til vores essens at vi oplever sand støtte, frihed og vækst i vores liv.

De åbne Essential Living kurser er en mulighed for, over 6 weekends, at opleve, mærke og genetablere kontakten til de Space og de 5 fundamentale indre essenser.

Diamond Logos